Hvornår er nok, nok? Og er det nok bare at pege på, at nok er nok?
Er vi ikke for gode til at vende den anden kind til, at lade stå til uden at handle og tage ansvar?
For mig er nok, nok, når det viser sig, at vi lever i en verden, hvor vi ikke reagerer på hinanden.
Det lille ord hej - eller godmorgen er en lille positiv tilkendegivelse af, at vi mødes i dette nu. Vi er på vej et eller andet sted hen, men ikke ligegyldige overfor hinanden. Derfor vil jeg gerne være med til at starte en epidemi med positivt fokus på relation – den mellem mennesker.
Da jeg var barn, og løb på rulleskøjter kunne en gammel mand på mindst 40 år, finde på at løfte haveslangen og give os et sprøjt vand med på vejen. Efter to eller flere sprøjt stoppede vi, og snakkede med ham. Han ville os, og det var godt for både os og ham med denne ufarlige snak med en fremmed – og så en mand. Vi dannede relation.
Krænkelse af børn må ikke finde sted. Og hver eneste er en for meget.
Men er det ikke også for meget, når vi i angst lærer vore børn aldrig at tale med fremmede – grundlaget for fremmedgørelse?
Vi er nødt til at være positive rollemodeller i kampen mod fremmedgørelse. Man kan også kalde det kampen for at ville hinanden
|