|
“Hellere gå alene, end at følges ad, hver for sig." Forstår du betydningen af denne sætning?
Erfaringen af ensomhed i parforholdet har sin pris. Den betales i det, at kende og vedstå sine følelser af ensomhed uden at gøre noget ved det.
Og måske fødes tanken: “Jeg kan lige så godt være alene, som jeg kan være ensom i mit parforhold".
Vil du gøre noget er der tre valg muligheder.
Du kan fortsætte dit ensomme liv i parforholdet.
Du kan bryde.
Eller du kan italesætte problemstillingen, og forsøge at gøre noget ved det.
At lade stå til, skaber to mennesker, der i sit inderste ikke er tilfredse med tingenes tilstand. For hvem vil følges ad, hver for sig? Hvem har lyst til at leve sammen, og være alene?
At finde svar på spørgsmålet er ikke ligetil. Som at finde svar på, hvorfor en fælles vandring blev til at to følges ad, men hver for sig.
Et terapeutisk spørgsmål og opgave er at finde ind til, hvilket ansvar den enkelte har i situationen. Ikke for at placere skyld – at dunke hinanden i hovedet med den andens fejl har sjældent en konstruktiv vinkel. Men at tage ansvar for det der er mig, er en vej hen mod at finde sig selv. Ved egen tydelighed, at give partneren mulighed for at navigere i parforholdet.
Og måske er det at finde sig selv, en vej til at finde sin partner, for at gå sammen.
| 
