Der findes mennesker der rager op over alle andre, og som fyrtårne viser en vej og måde at være menneske på, der rækker ud over det ordinære og almindelige.
Det er en særlig type mennesker, der ved deres ro og måde at være helt dem selv på, vidner om et særligt syn på livet og medmennesket, der er så ganske unikt og efterlevelse værdigt. De gør det ikke for at præstere, men fordi måden de er mennesker på bare er sådan.
Ind i mellem findes situationer, som stiller den enkelte overfor et valg. Hvordan er det hensigtsmæssigt at reagere, hvad sker, hvis jeg følger mine følelser?
Tv har vist to eksempler, der på særlig måde rørte mit hjerte. I skildringen af Rita og Aages forhold, da de vælger at blive gift med diagnosen Alzheimers som dyster prognose – og sidst Ina og Lasse, der med diagnosen Als måtte forholde sig til det definitive tab.
Når jeg omtaler disse mennesker som fyrtårne, så er det fordi de trods situationen vælger at være i den – og for den, der primært er ramt. Men de er også ramt – de er med lidende, og skal forholde sig til lidelsen.
At være fyrtårn er et valg. At være rollemodel er en beslutning om, grundlæggende at være et ordentligt menneske, dvs et menneske der tager ansvar for, hvordan du er i verden, og giver andre mulighed for at spejle sig i dig.
|