Psykoterapi - Brande
Forside
Kontakt
Link
Download
Cookies
Psykoterapi
Min baggrund
Klienter skriver
Personlig Terapi
Parterapi
Til inspiration
... Er gået bort
Lad os mødes
Tal ordentligt
Mens døden os skiller
Rollemodel
Tilstede og nærværende
Sådan er du, sådan er jeg - undskyld for det
Hellere gå alene, end at følges ad, hver for sig
Psykoterapi-Brande -> Sådan er du, sådan er jeg - undskyld for det    Share
Log ind

Psykoterapeut

Sådan er du, sådan er jeg - undskyld for det

Er det der menes, at sangeren beder om, at få taget sin skyld for at være sig selv væk? Undskyld -“Undtag mig min skyld" betyder det, hvis vi går til udsagnets kerne. Undskyld at jeg er den jeg er? Skyld har du, for det du har indflydelse på, og ansvar for. At være den du er – at være i verden som den du er – kan vel betragtes som din eneste mulighed. Hvis det pådrager dig en skyld, vil din opgave og udfordring være at arbejde med det, som giver dig denne følelse af skyld.

At undtage sig skyld er kun muligt, hvis filmen kan spoles tilbage, og det gjorte lades ugjort.

I virkeligheden vender det ikke sådan. Det er ikke muligt at fjerne skyld, men at lære – og tage ind i relationen – at skylden ikke skal være en trussel mod relationen.

Vi kender det altså begge, både den du føler skyld overfor, og dig selv. Og relations arbejdet er ikke at glemme, men at tillade erfaring. At tage brodden af det farlige ved at være enige om, at den ikke skal være ødelæggende for relationen. Og det fjerner ikke skylden, men omdanner den fra at være fjende af relationen, til at være uden betydning.

Det betyder, at du ikke skal undskylde for hvordan du er – eller det du er. Men du skal være bevidst om det, være tydelig i relationen - også i arbejdet med det der føles som skyld.

I virkeligheden kan vi udholde næsten alt, undtagen det der aldrig rigtig blev fortalt. Ord må der til. Følelser må der til. Hænder må rækkes frem for at møde, være tydelig og give det besværlige ord.

Tilgiv er to fremstrakte hænder, og åbne følelser der vil dig selv og relationen. Lad være med blot at sige undskyld – gør noget ved det.


Benny Klarholt
Psykoterapi - Brande
Plantagevej 5 · 7330 Brande · tlf. 2091 2402
E-mail benny(at)klarholt.dk
E-mail webmaster webmaster(at)psykoterapi-brande.dk
MMX-CMS v.2.4.9 - 2017.06.30. ViggoWeb ©2010-2017