|
Tilstede og nærværende
Er teknikken en hjælp eller har den taget magten? Da tv kom frem måtte man ikke se for meget, det var skadeligt, sagde man. Da jeg var barn, måtte vi ikke sidde for tæt på, for det ødelagde øjnene, sagde man. Hvad man i endnu tidligere tider, sagde om hjulet, om ilden, om automobilet for ikke at nævne det første fly, kan du selv undersøge nærmere.
I dag er det sjældent at se mennesker, og måske især unge, uden at der ud af en af hænderne ligesom vokser en mobiltelefon, hvorfra der oftest går en hvid ledning som giver lyd i ørerne. Ind imellem er det heldækkende headsæt, som er sagen. I vinterkulden et middel mod at fryse om ørerne, og i dagligdagen et muligt værn mod uønskede lyde – relationer. Der lyttes til lyd – og der tales i telefon alle steder. Ledninger ud af ørerne indikerer, at jeg ikke er kontaktbar. Og vi indvies i alskens genvordigheder i gadebilledet eller i supermarkedskøen – om vi vil det eller ej.
I hjemmene mødes vi, og hvor fjernsynet før benævntes husalteret, hvorom familien samledes i stilhed, for at se, sidder man nu med hver sin mobil eller Ipad, og den der ringer gives ofte førsteprioritet.
Hvilken tilgang skal man have til dette "uvæsen"? Er det et uvæsen, eller er opgaven i virkeligheden, at bruge og forholde sig til det, i stedet for blot at afvise og stritte imod. At være bevidst om, at det kan være til fare for relationen – menneskelig nærhed og forholde sig til den med omtanke. Den tekniske udvikling kan du ikke fravælge eller stige af, men du kan tage stilling til, hvordan du vil bruge den – og på hvilken måde den vil bruge dig.
|
